Vi er enormt stolte og glade for den flotte 6-stjernede anmeldelse fra JydskeVestkysten
– og for de mange rosende ord, som journalisten skrev efter at have testet Kalkknuseren i sit eget hjem.
Hos AMTech har vi altid vidst, at teknologien virker – men det er noget helt særligt, når en uafhængig test bekræfter det med så tydelige resultater. Artiklen beskriver meget præcist, hvad der adskiller Kalkknuseren fra traditionelle løsninger som blødgøringsanlæg med salt eller kemi. I stedet for at fjerne kalken, ændrer vi dens struktur, så den ikke længere sætter sig som hårde aflejringer i rør, maskiner og badeværelser.
Det er præcis det, journalisten oplevede, da han installerede Kalkknuseren derhjemme. Effekten kunne mærkes på både vandet, håret og maskinerne – og han blev så begejstret, at han kaldte den for “årets bedste gadget”.
Han skriver blandt andet:
Effekten mærker man hurtigt på vandet, der føles blødere, når man vasker hænder og især i håret. Man ser det også på sine maskiner i køkkenet, især kaffemaskinen har jeg kunne se og smage forskel på. Den plejer at skulle have et kalkfilter siddende, og vandet var angivet til ”meget hårdt”. Nu er det angivet til ”blødt”, og den kører uden filter.
Jeg tester mange fede gadgets og sjove dimser i løbet af et år, men spørger man min hustru, er kalkknuseren med afstand årets bedste gadget. Køkken og bad er fri for de genstridige kalkaflejringer og håret er blødere end nogensinde. Hvidevarer og køkkenmaskiner holder også længere og bruger mindre strøm, når de er fri for genstridig kalk. Så med en indkøbspris på kun 4500 kroner – en installation man selv kan klare på få minutter, er det let at regne ”investeringen” hjem."