Baggrund og rationale
Der findes nyere evidens for, at vandets mineralsammensætning og hårdhed kan have betydning for hudsymptomer. En nyere stor kohorteanalyse fra UK Biobank fandt, at højere vandhårdhed var associeret med øget risiko for psoriasis-udbrud, herunder at personer udsat for meget hårdt vand havde højere risiko for udbrud, end personer udsat for blødt vand. Derudover findes der forskning, som peger på, at hårdt vand og højt calciumcarbonatindhold kan belaste hudbarrieren og være associeret med xerosis og tør hud, hvilket er relevant, fordi tørhed og hudirritation også kan påvirke symptombilledet hos personer med psoriasis. På den baggrund blev dette studie igangsat som et eksplorativt observationsstudie for at undersøge, om deltagere med selvrapporteret psoriasis oplevede ændringer i deres symptomer efter installation af en kalkbehandlende enhed i hjemmet.
Formål
Formålet med dette observationsstudie var at undersøge, om deltagere med selvrapporteret psoriasis oplevede ændringer i deres hudsymptomer efter installation og brug af en kalkbehandlende enhed i hjemmet. Studiet havde særligt fokus på udvikling i selvrapporterede symptomer over tid, herunder kløe, rødme, skældannelse og smerte, samt på deltagernes egne beskrivelser og billeddokumentation af hudforandringer.
Studiet var ikke designet som et klinisk, randomiseret eller kontrolleret forsøg. Resultaterne skal derfor forstås som eksplorative og hypotesegenererende. Det betyder, at studiet kan pege på mulige mønstre og sammenhænge, men ikke alene kan dokumentere en sikker årsagssammenhæng mellem enheden og ændringer i psoriasis.
Studiedesign
Studiet blev gennemført som et prospektivt forløb med gentagne spørgeskemaer blandt personer, der selv havde oplyst, at de havde psoriasis. Deltagerne modtog en enhed i starten af september 2025 og blev herefter fulgt via flere spørgeskemaer over de efterfølgende måneder.
For at kvalificere sig til studiet blev deltagerne fundet via annoncer på sociale medier. I slutningen af august blev de bedt om at udfylde et indledende spørgeskema om deres psoriasis samt oplysninger om deres vandinstallation. De eneste kriterier for at blive udvalgt var, at man boede i hus, havde metalrør af en bestemt størrelse og var generet af psoriasis. 11 deltagere opfyldte kriterierne for deltagelse i studiet.
Dataindsamlingen forløb i følgende trin:
-
Introskema udsendt: 30. september 2025
-
Enhed installeret: September 2025
-
Skema 2 udsendt: 20. oktober 2025*
-
Skema 3 udsendt: 25. november 2025
-
Sidste skema udsendt: 9. januar 2026
-
Sidste registrerede svar i datasættet: 23. januar 2026 kl. 07:21:48
*I skema 2 blev der tilføjet spørgsmål om badevaner, herunder om deltagerne tog bad hjemme, hvor enheden var installeret, eller andre steder. Dette gør det muligt senere at undersøge, om graden af eksponering for det behandlede vand hænger sammen med de rapporterede ændringer.
Deltagere og datagrundlag
Deltagerne indgik på baggrund af frivillig tilmelding og selvrapporteret psoriasis. Der blev indsamlet både spørgeskemadata og billedmateriale.
Det samlede datagrundlag består af:
-
Antal deltagere i tilmeldingsskema: 11
-
Antal besvarelser i skema 1: 7
-
Antal besvarelser i skema 2: 10
-
Antal besvarelser i skema 3: 9
-
Antal besvarelser i skema 4: 10
Variabler og målemetode
Studiet bygger primært på selvrapporterede mål. Ved hvert spørgetidspunkt blev deltagerne bedt om at vurdere deres aktuelle symptomer på en skala for følgende fire kernedimensioner:
-
kløe
-
rødme
-
skældannelse/flager
-
smerte
Derudover blev der indsamlet oplysninger om badefrekvens, badevaner og placering af aktive udbrud på kroppen. Nogle deltagere afgav også fritekstbeskrivelser af oplevede ændringer i psoriasis og andre oplevede effekter relateret til vand og kalk.
Selvrapporterede symptomscore er relevante i et studie som dette, fordi psoriasis i høj grad påvirker oplevet livskvalitet og daglig belastning. Samtidig indebærer metoden en risiko for subjektiv variation, forventningseffekt og forskellig individuel fortolkning af svarkategorierne. Dette er en væsentlig begrænsning, men ikke en ugyldiggørelse af data. Tværtimod er netop patientoplevet symptomudvikling central i et tidligt, eksplorativt forløb.
Troværdighed og metodiske styrker
Selvom studiet ikke er klinisk kontrolleret, har det flere styrker, som gør det relevant som et første datagrundlag.
For det første er data indsamlet longitudinalt. Det betyder, at de samme personer følges over tid frem for kun at afgive ét enkelt øjebliksbillede. Det gør det muligt at undersøge udvikling i symptomer frem for kun forskelle mellem personer.
For det andet måles flere symptomdimensioner parallelt. Hvis der ses forbedringer på tværs af flere relaterede mål, vil det styrke indtrykket af, at der kan være tale om en reel ændring og ikke kun tilfældig variation i ét enkelt spørgsmål.
For det tredje findes der både kvantitative data og visuelt materiale. Kombinationen af spørgeskemasvar og billeder giver bedre mulighed for at vurdere, om de rapporterede ændringer også kan spores i hudens synlige udtryk.
For det fjerde indeholder datasættet information om eksponering, blandt andet hvor ofte deltagerne går i bad, og om de bader hjemme eller andre steder. Det gør det muligt at teste, om mere direkte eller hyppigere kontakt med det behandlede vand er forbundet med større ændringer.
Væsentlige begrænsninger
Studiet har samtidig en række klare begrænsninger, som skal beskrives åbent for at bevare troværdigheden.
Deltagerne er ikke klinisk diagnosticeret som led i dette studie, men bygger på selvrapportering af psoriasis. Der er ikke en ekstern kontrolgruppe uden enhed, og der er heller ikke randomisering. Derfor kan ændringer i symptomer ikke uden videre tilskrives enheden alene.
Psoriasis er en tilstand, som ofte svinger naturligt over tid og påvirkes af en række faktorer som årstid, temperatur, stress, medicin, infektioner, søvn, hudpleje, kost og ændringer i bademønster. Studiet blev gennemført hen over efterår og vinter, hvor temperatur og luftfugtighed typisk falder. For mange personer med psoriasis er denne periode forbundet med øget hudtørhed og risiko for forværring af symptomer. Det betyder, at eventuelle forbedringer observeret i studiet er sket i en periode, hvor man i udgangspunktet ikke nødvendigvis ville forvente spontan bedring.
Der kan også være selektionsbias, idet personer, som vælger at deltage i et frivilligt studie, kan adskille sig fra andre personer med psoriasis.
Endelig er billedmateriale vanskeligt at standardisere fuldt ud, da forskelle i lys, afstand, kameravinkel og udsnit kan påvirke den visuelle vurdering.
Analyse af selvrapporteret effekt
En gennemgang af deltagernes selvrapporterede symptomscore på tværs af de 4 primære symptomer (kløe, rødme, skæl/flager i huden, smerte), viser en generel faldende tendens gennem studieperioden. På tværs af de fire målepunkter ses der samlet set lavere gennemsnitlige scorer i det sidste spørgeskema end ved første måling.
De tydeligste fald ses for kløe og skældannelse. Her ligger gennemsnittet ved intro på 3,09 for begge mål og falder til 2,20 i skema 4. Det svarer til en gennemsnitlig forbedring på 0,89 point. Rødme falder fra 2,36 til 2,00, svarende til en forbedring på 0,36 point. Smerte falder fra 1,82 til 1,20, hvilket svarer til en forbedring på 0,62 point.
Udviklingen er ikke fuldstændig lineær ved alle målepunkter. I både kløe, skældannelse og smerte ses et mindre midlertidigt løft i gennemsnittet ved skema 3 sammenlignet med skema 2, før niveauet igen falder i den sidste måling. Det kan tyde på, at forløbet ikke har været ensartet for alle deltagere, eller at symptomerne naturligt har svinget undervejs. Samtidig er det samlede billede stadig, at sidste måling ligger lavere end udgangspunktet på alle fire hovedmål.
Grafen viser udviklingen i deltagernes gennemsnitlige selvrapporterede symptomer på tværs af de fire målepunkter. På alle fire parametre ses et lavere niveau ved sidste spørgeskema end ved første måling.
Analyse af badefrekvens og symptomudvikling
Der er også set nærmere på, hvordan badefrekvens ser ud til at hænge sammen med deltagernes rapporterede symptomer. Formålet med denne delanalyse var at undersøge, om der kunne spores forskelle mellem deltagere, der badede oftere, og deltagere, der badede sjældnere, både ved opstart og ved afslutningen af forløbet.
Grafen viser den samlede symptomscore fordelt efter badefrekvens ved første og sidste måling. Der ses en mindre tendens til højere symptomniveau ved hyppigere bad ved opstart, men et fald i symptomscore i begge grupper ved sidste spørgeskema.
Ved første måling ses en mindre tendens til højere samlet symptomscore blandt deltagere, der badede 5 eller flere gange om ugen, end blandt deltagere, der badede under 5 gange om ugen. Dette kan tyde på, at hyppigere bad ved studiets start var forbundet med et lidt højere symptombillede.
Ved sidste spørgeskema ses der imidlertid et fald i den samlede symptomscore i begge grupper. For deltagere, der badede under 5 gange om ugen, faldt den samlede symptomscore fra ca. 9,3 til ca. 5,3. For deltagere, der badede 5 eller flere gange om ugen, faldt den fra ca. 11,7 til ca. 6,8. Der ses således en forbedring i begge grupper gennem studieperioden.
Analysen peger derfor på to forhold. For det første ses en mindre tendens til, at hyppigere bad ved baseline hang sammen med lidt højere symptomniveau. For det andet ses der et tilsvarende fald i symptomscore på tværs af begge grupper frem mod sidste spørgeskema. Det tyder på, at den observerede forbedring ikke kun var forbeholdt én bestemt badefrekvensgruppe.
Resultatet skal dog fortolkes med forsigtighed, da der er tale om små grupper og selvrapporterede data. Analysen kan derfor ikke fastslå, om badefrekvens i sig selv påvirker symptomudviklingen, men den giver et relevant indblik i, at forbedringen i de rapporterede symptomer ses både blandt deltagere med lavere og højere badefrekvens.
Visuel analyse af billedmateriale
Det indsamlede billedmateriale gjorde det ikke muligt at foretage en entydig og systematisk visuel analyse på tværs af alle deltagere. Dette skyldes især, at billederne ikke var taget under standardiserede forhold, og at der var betydelig variation i blandt andet vinkel, afstand, belysning og udsnit. Hertil kom udsving mellem de enkelte billedserier, som gjorde det vanskeligt at kvantificere udviklingen sikkert.
Billederne kunne derfor ikke anvendes som et robust, objektivt mål for ændring, men alene som et understøttende kvalitativt supplement til spørgeskemadataene. I enkelte cases sås en tydelig visuel forskel fra første til sidste registrering. Der sås derimod ikke nogen deltagere, hvor billedmaterialet tydede på en større visuel forværring over perioden. Den visuelle gennemgang peger således ikke på nogen klar generel forværring, men giver heller ikke grundlag for en præcis, tværgående kvantificering af effekten.
Herunder vises et enkelt eksempel på et billedforløb, hvor optagelserne er udført under nogenlunde sammenlignelige forhold, og hvor den visuelle udvikling derfor er lettere at vurdere. Det samlede billedmateriale gemmes desuden med henblik på, at det på et senere tidspunkt eventuelt kan analyseres mere standardiseret ved hjælp af forbedrede metoder, herunder AI-baseret billedanalyse, hvis det vurderes metodisk forsvarligt.
Før installation
Efter installation
Fortolkning
Resultaterne bør fortolkes som et tidligt og eksplorativt signalstudie. Hvis der i data ses et mønster, hvor flere deltagere over tid rapporterer lavere symptomscore, og dette delvist understøttes af billeder og eventuelt er tydeligere blandt deltagere med større eksponering for det behandlede vand, vil det være relevant at beskrive dette som et fund, der berettiger yderligere undersøgelse.
Konklusion
Dette observationsstudie peger samlet set på, at deltagerne rapporterede en forbedring i deres psoriasisrelaterede symptomer gennem studieperioden. På tværs af de fire centrale symptomparametre, kløe, rødme, skældannelse og smerte, ses der fra første til sidste spørgeskema en generel reduktion i de gennemsnitlige symptomscorer. De tydeligste forbedringer ses for kløe og skældannelse, mens rødme og smerte også viser en faldende tendens.
Analysen af badefrekvens viser samtidig, at forbedringen ikke kun ses i én bestemt undergruppe. Selvom der ved opstart var en mindre tendens til højere samlet symptomscore blandt deltagere, der badede oftere, sås et fald i symptomscore i begge grupper ved sidste spørgeskema. Dette tyder på, at den rapporterede forbedring ikke alene var knyttet til én bestemt badefrekvens.
Den visuelle analyse kunne ikke bruges som et præcist eller standardiseret mål for effekt, da billedmaterialet var for uensartet i kvalitet og optageforhold. Billederne gav derfor kun værdi som et supplerende, kvalitativt element. Der sås dog i enkelte tilfælde en tydelig visuel forbedring, og der sås ikke nogen deltagere med ingen tydelig større visuel forværring fra første til sidste registrering.
Resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. Studiet er lille, bygger på selvrapporterede data og er ikke randomiseret eller kontrolleret. Det kan derfor ikke dokumentere en sikker kausal effekt. Studiet giver dog et relevant tidligt signal om, at brugen af den kalkbehandlende enhed kan være forbundet med en oplevet symptomforbedring, og resultaterne vurderes som tilstrækkeligt interessante til at berettige et større og mere metodisk kontrolleret opfølgende studie.
