Nej, kalk og calcium er ikke helt det samme. Calcium er et mineral (et grundstof), mens kalk er en kemisk forbindelse – typisk calciumcarbonat (CaCO₃) – som dannes, når calcium reagerer og sætter sig som hvide aflejringer.
Der er mange, der tror, at kalk og calcium er præcis det samme, og det er ikke så mærkeligt. Begge dele bliver ofte nævnt i forbindelse med sundhed, vand og husholdning. Men selvom de to begreber hænger tæt sammen, er der faktisk en væsentlig forskel. Hvis man gerne vil forstå, hvorfor kalk sætter sig i hjemmet, og hvad man kan gøre for at undgå det, er det en god idé at kende forskellen på de to. Det gør det nemlig nemmere at finde en løsning, der ikke blot dækker problemet midlertidigt, men som behandler årsagen til kalkens dannelse på en effektiv og dokumenterbar måde.
Kalk og calcium
Calcium er et naturligt forekommende mineral i den danske undergrund og findes i store mængder i vores grundvand. Når vandet pumpes op og bruges som drikkevand, følger calcium med – især i områder med hårdt vand, hvor indholdet af mineraler er højt. Calcium er ikke skadeligt – tværtimod. Kroppen har brug for det til blandt andet opbygning af knogler og tænder. Læs mere om, hvad der skal til for, at kroppen kan udnytte calcium, i artiklen om kalk og D-vitamin. Men når calcium i vandet udsættes for varme og kuldioxid, kan det reagere og danne det, vi kender som kalk. Det er i denne proces, at calcium i vandet omdannes til calciumcarbonat, også kaldet kalk.
Forskellen på kalk og calcium
I hverdagen ser man kalken som hvide aflejringer i f.eks. elkedler, på fliser, i vandhaner og andre steder, hvor vandet bliver brugt eller opvarmet. Disse aflejringer er altså ikke ren calcium, men den kemiske forbindelse kaldet calciumcarbonat, som opstår, når calcium reagerer med omgivelserne. Derfor kan man sige, at kalk er en følge af calcium, men ikke det samme som calcium i sig selv. Calcium er selve grundstoffet i vandet, mens kalk er det, der sætter sig fast og skaber irritation i hjemmet. Vi har skrevet artiklen kan man få for meget kalk? Hvor du kan blive klogere på, om man kan få for meget kalk i kroppen. Hvis du vil vide mere end blot forskellen på calcium og kalk, kan du læse artiklen er kalk basisk, hvor vi ser nærmere på egenskaberne af kalk
Problemer med kalk
Når vandet indeholder meget calcium, vil det helt naturligt føre til flere kalkaflejringer i hjemmet. Det gælder særligt i apparater og installationer, hvor vandet bliver opvarmet - for eksempel i opvaskemaskiner, elkedler, brusehoveder og vandrør.
Mange forsøger at komme kalken til livs med rengøringsmidler, men de fleste oplever hurtigt, at kalken vender tilbage kort tid efter. Det skyldes, at disse midler kun fjerner den kalk, der allerede har sat sig, men ikke påvirker de forhold i vandet, der får kalken til at opstå.
Skal man undgå kalkproblemer i længden, er man altså nødt til at tage fat på kalkens struktur og udfældningsform – altså der hvor calcium i vandet bliver til kalk.
Kalkknuseren ændrer kalkens struktur
En løsning som Kalkknuseren fra Amtech gør det muligt at gribe problemet an, før kalken sætter sig. Kalkknuseren er en kemifri vandbehandling, som ikke fjerner calcium fra vandet, men ændrer den måde, kalken dannes og opfører sig på.
Ved hjælp af en sekvens af frekvenser behandles vandet, så kalken i stedet for at udfældes som hård calcit, omdannes til det bløde og porøse aragonit. Denne form sætter sig ikke på samme måde i rør og maskiner, men skylles lettere ud eller kan aftørres som fint støv.
Kalkknuseren er specialdesignet til metalrør og adskiller sig fra billige elektromagnetiske løsninger ved at benytte en unik og dokumenteret teknologi. På den måde bevarer man det sunde calcium i vandet, men undgår de velkendte problemer med tilkalkning i hjemmet.