Dette anerkendte teknologiske serviceinstitut har undersøgt effekten af Kalkknuserens ultralydsbaserede teknologi. Rapporten bygger på en række laboratorieanalyser og feltforsøg og giver et samlet, teknisk funderet billede af, hvordan ultralyd påvirker kalk i vand. De forskellige forsøg peger på en målbar effekt ved dannelsen af kalkpartikler, som ikke binder sig fast til VVS-installationer. Samtidig peger analyserne på, at behandlingen fremmer dannelsen af aragonit frem for calcit, hvilket skaber færre problemer i maskiner og husholdning.
En uafhængig rapport
Instituttet er en uafhængig, dansk institution, der arbejder med teknologisk dokumentation, test, analyse og forskning for både industri og offentlige aktører. De er kendt for deres faglige tyngde og objektive tilgang og anvendes ofte, når nye teknologier skal vurderes på et solidt, videnskabeligt grundlag. Derfor gøres der også meget ud af at deres rapporter ikke må bruges i markedsføring og kommercielle henseender - og derfor skal du klikke ind på selve rapporten for at få alle oplysninger om denne rapport.
Resume
Rapporten omhandler Kalkknuser, en ultralydsbaseret teknologi der monteres direkte på metalrør i brugsvandsinstallationer. Formålet er at forhindre, at calciumkarbonat sætter sig som hårde kalkbelægninger på overflader. Ifølge rapporten er virkningsmekanismen ikke fuldt afdækket, men den mest sandsynlige forklaring er, at ultralyd tilfører energi til kimdannelsen og dermed fremmer udfældning af CaCO3 i vandet frem for på overflader.
Dette understøttes af en række forsøg som rapporten går i dybden med.
Potentiale
De seneste resultater fra denne rapport peger på at et klart potentiale i teknologien og man anbefaler, at fremtidigt arbejde fokuserer på at kvantificere effekten yderligere og optimere teknologiens parametre. Resultaterne peger på, at ultralydsbaseret kalkbehandling kan være relevant for både private boliger og industrielle installationer.

